Hvad er et CMS system?
Hvad er et CMS system?
Et CMS system er et stykke software, man anvender til at organisere
og lette arbejdet med internt i en virksomhed, hvor en eller flere
personer kan få adgang til håndtering af elektronisk indhold i systemet –
med andre ord er det altså et system, som kan styre og vise ens indhold
og hjemmeside. Heri kan man derfor redigere i virksomhedens hjemmeside,
oprette nye undersider, indsætte tekst, billeder, grafik og meget
andet.
I et CMS system er indholdet adskilt fra præsentationen. Det vil
altså sige, at man kan skifte ud i designet/præsentationen, så ofte man
vil, uden at selve indholdet bliver berørt. På den måde er det nemt at
opdatere både udseendet og indhold på sin hjemmeside, så den altid
fremstår opdateret og moderne, uden at man bliver nødt til at kunne
kode, hvilket er en stor fordel, da ”almindelige mennesker” hurtigt kan
komme i gang med hjemmesideredigering uden at skulle have kendskab til
programmering. Desuden man kan redigere i sit CMS system fra enhver,
almindelig webbrowser, og det er derfor muligt at redigere i sit CMS
system, uanset hvor i verden man befinder sig.
Et CMS system kan derudover anvendes til alt fra store, komplekse og
data-tunge hjemmesider til mindre, simple hjemmesider, da der nemt kan
tilføjes flere funktioner og udvidelsesmuligheder, end det f.eks. er
muligt i et blog-system.